“Smedens søn og andre historier.”

Smedens Søn og Andre HistorierFørste bind i folkets danmarkshistorie.

“Far var med i Hjælpekassen og Gud nåde de sølle mennesker, der skulle have noget af Hjælpekassen, de fik ikke for meget. Hjælpekassen var fattigkassen for de af sognets folk, der ikke kunne klare sig, men de skulle dæleme trænge hårdt for at få. Og Poul Steffensen, ham har far rendt rundt om spisestuebordet efter, sådan prøvede Poul at hænge på hele tide for at få. Så døde Pouls datter, og far sagde: “Nå, han skal nu have lidt til begravelsen.” En dag Poul Steffensen drog forbi smedjen, kondolerede far jo pænt, og Poul: “Tak, tak.” “Nu skal jeg sige dig noget,” fortsatte far, “nu kan du gå op i  Brugsforeningen, og så må du købe for det og det, for de og de penge.” “Mange tak, Andreassen,” sagde Poul, han var så fin i sproget. Men da Poul var kommet et stykke hen ad landevejen, fik han et grin på ansigtet, kom tilbage og  sagde: “Andreassen, jeg kom i tanke om, at hvis jeg nu selv fik pengene, så kunne jeg bedre få ordnet de indkøb.” “Ja, på gammel klokke,” sagde far, “jeg kender dig Poul. Vil du ha´ de sager, så går det på den måde jeg har sagt, og ikke anderledes. Ikke noget med at hente øl for pengene.”

Der lå en fattiggård i Fiirgårde, en tre km herfra. Bestyreren Karl Mogensen var så meget af en slyngel ved de gamle mennesker, han spændte dem for hesteriven i tov og lod dem trække. Men skidt, det var jo bare nogle gamle vrag, dem kunne han da godt bruge.”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *