“Smedens søn og andre historier.”

Smedens Søn og Andre HistorierFørste bind i folkets danmarkshistorie.

“Far var med i Hjælpekassen og Gud nåde de sølle mennesker, der skulle have noget af Hjælpekassen, de fik ikke for meget. Hjælpekassen var fattigkassen for de af sognets folk, der ikke kunne klare sig, men de skulle dæleme trænge hårdt for at få. Og Poul Steffensen, ham har far rendt rundt om spisestuebordet efter, sådan prøvede Poul at hænge på hele tide for at få. Så døde Pouls datter, og far sagde: “Nå, han skal nu have lidt til begravelsen.” En dag Poul Steffensen drog forbi smedjen, kondolerede far jo pænt, og Poul: “Tak, tak.” “Nu skal jeg sige dig noget,” fortsatte far, “nu kan du gå op i  Brugsforeningen, og så må du købe for det og det, for de og de penge.” “Mange tak, Andreassen,” sagde Poul, han var så fin i sproget. Men da Poul var kommet et stykke hen ad landevejen, fik han et grin på ansigtet, kom tilbage og  sagde: “Andreassen, jeg kom i tanke om, at hvis jeg nu selv fik pengene, så kunne jeg bedre få ordnet de indkøb.” “Ja, på gammel klokke,” sagde far, “jeg kender dig Poul. Vil du ha´ de sager, så går det på den måde jeg har sagt, og ikke anderledes. Ikke noget med at hente øl for pengene.”

Der lå en fattiggård i Fiirgårde, en tre km herfra. Bestyreren Karl Mogensen var så meget af en slyngel ved de gamle mennesker, han spændte dem for hesteriven i tov og lod dem trække. Men skidt, det var jo bare nogle gamle vrag, dem kunne han da godt bruge.”

 

Den lille satan og hans far

En skønlitterær allegori over mennesker, der har mistet deres vilje under et tyranni og kampen for at få den igen:

Der var engang to fattige søskende, som havde en hund og holdt meget af hinanden. Så fik de en stedfar, der var sur på alle, fordi han var en trold. Når trolden havde drukket halvdelen af sin kaffe, smed han resten op på tapetet, fordi børnenes mor havde købt det tapet, uden at spørge ham om lov. Åh, det var så forfærdeligt.

Trolden var umådelig nærig med sine penge og sin tid, men brugte gerne løs af andres. Hver søndag sad trolden alene nede i kælderen og gloede på alle husets ure, så ingen skulle tage hans tid. Samtidig holdt han øje med fyret, så moderen ikke kunne listre ned i kælderen og skrue op for varmen, for trolden var alt for gerrig til at ville varme huset op, undtagen når der var gæster til ham selv. Moderne og børnene kunne bare gå med skitøj, vanter og hue på indendørs, og ungerne tage bad på skolen. Trolden i menneskeham frøs aldrig selv, for troldes blod er koldt.

Og det var det familieliv.