Min nye fremtidsroman: “Storhedsvanvid.”

1 kapitel.

Morten Skrivers dagbog, år 2039.

“Hvem taler jeg med?”

“Det er lige meget, du bliver vel aflyttet. Kan du ikke komme herud?”

“Sagde hververen til din søn: Søger du en nem vej til paradiset, så kom? Var han langskægget og i kofte?”

“Nej, det var en hvid, moderne mand. Han hverver unge mænd til et oprør.”

“Nå da. Borger, hvorfor ringer du netop til os?”

Stemmen svarer: “Fordi jeres netavis ikke bare skriver politisk ukorrekte nyheder. I lader jer også involvere.”

*

Der er udbrudt en anden tid.

Jeg ringer hjem til farfar, den tidligere dommer Christian Skriver, og siger, at hvis der hænger hvide klude på stakittet ved kastanjetræerne i aften, kører jeg forbi uden at standse og sover inde på redaktionen.”

‘”Hvad er der galt?”

“Jeg er vist på vej ind i et spændende stofområde.”

“Du kommer hjem. I vores familie holder vi sammen.”

“Jeg har fået et anonymt tip og vil ikke trække jer ind i flere problemer.”

“Forstod du ikke hvad jeg sagde, min dreng?”

“Snak med de andre om det. Må jeg tale med min søster?”

“Det er unødvendigt. Skriv, skriv, skriv om alt, uden at skjule noget.”

De ord er forlængst krøbet ind i mit hoved, har lagt sig ned og slipper aldrig ud igen.

“Hov forresten farfar, fortæl pigerne, at jeg har skaffet fem stykker sæbe.”‘

Lidt tør sne fyger langs jorden. Det er en forblæst, bitterkold vinterdag før alt det uhyrlige begyndte. Gadelygterne tændes ikke mere i hovedstadens sidegader, for der skal spares, så flere folk går med cykellygter på benene.

Jeg kan stadig ikke vænne mig til, at Danmark nu hedder Den Demokratiske Republik Danmark, at kongefamilien holdes i husarrest, at dødsstraf for racisme og nationalisme er indført, og der tales tre sprog i Folketinget. I folkeskolerne lærer de arabisk og tyrkisk, og engelsk er forbudt. Osmanner-Tyrkiet 2 er verdens førende islamiske stat. Vores erhvervsliv er overtaget af staten, selvejet afskaffet, og alle er lønmodtagere. Kun rederierne nåede for skummende knob at sejle deres containerskibe så langt bort, som bølgerne kunne bære.”

*

Min fremtidsgyser begynder, da der ulmer et sagte oprør i den oprindelige befolkning i Norden. Borgerne vil ikke længere lade sig undertrykke af et totalitært styre i et land opdelt i lukkede sorte, brune og hvide zone, hvor alle skal gå i lange ligeretsfrakker, og sædelighedspolitiet kontrollerer kvinderne i gaderne. Rygterne går i madkøerne foran statens halvtomme butikker, og Morten Skriver lader sig under cover hverve som sikkerhedsvagt for en tvivlsom fransk kaptajn fra UNHCR. Da Morten møder op i et havehus i Sydhavnen, viser teamet sig at bestå af otte hvide europæere og 16 halvgamle, sortskæggede jihadister med blikke, der kan få andre til at skele. Jihadisterne er statsløse lejeterrorister. Men til slut sker noget uventet, der skaber en muslimsk udvandring fra Danmark.

*

Bogens motto er et gammelt ordsprog:

” Den  der giver, til han tigger,

‘han skal piskes, til han ligger.”

“Storhedsvanvid” udkom 17. januar, 2019. Sider 450, pris 299,95. Kan købes i boghandlen eller online direkte hos: Skriveforlaget.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *