Fjerde bind med titlen “Et vågent øje” er under udarbejdelse.

Et vågens øje sad i gamle dage på politiets emblemer.

Bogens ideindhold: Hvordan styredes samfundet i første halvdel af 1900-tallet.

Voksne ”børn” i 80-90 års alderen fortæller om faderens arbejdsliv indenfor det offentlige, fra dommeren i København til grænsegendarmen i Sønderjylland, samt fortæller om barndoms svundne verden i det gamle samfund. Alderdommens dør i den periode er sagte ved at lukke i for altid, historiens øjenvidner til første halvdel af 1900- tallet bliver færre og færre. Det er langt ud på aftenen, men der er stadig lys i husene, og vinden suser derude i de gamle æbletræer.

Læs det forbudte Churchill-citat her

 

“Læs mig,” siger hunden.

Hovedhistorien i 42. udgave af den satiriske netavis Lænkehunden er:

Winston S. Churchill: “Hvor skrækkelige er ikke de forbandelser, som Muhammedanismen lægger over sine dyrkere! Foruden det fanatiske vanvid, der er lige så farligt i en mand som galskab i en hund, er der den bange, fatalistiske apati.

Virkningerne er åbenlyse i mange lande. Sorgløse vaner, sjuskede landbrugsformer, træge handelstraditioner og usikkerhed om ejendomsret optræder, hvor Profetens følgere regerer eller lever. En tilbagestående sensualitet berøver dette liv dets ynde og raffinement; dets næste, dets værdighed og hellighed.

Den kendsgerning, at enhver kvinde under muhammedansk lov tilhører en eller anden mand, som hans absolutte ejendom enten som barn, kone eller konkubine, vil nødvendigvis udsætte den endelige afskaffelse af slaveri til det tidspunkt, hvor Islam er ophørt med at være en større magt blandt mennesker…

I 2015 måtte vi nedlægge netavisen Lænkehunden p.g.a.manglende økonomi.

 

Den lille satan og hans far

En skønlitterær allegori over mennesker, der har mistet deres vilje under et tyranni og kampen for at få den igen:

Der var engang to fattige søskende, som havde en hund og holdt meget af hinanden. Så fik de en stedfar, der var sur på alle, fordi han var en trold. Når trolden havde drukket halvdelen af sin kaffe, smed han resten op på tapetet, fordi børnenes mor havde købt det tapet, uden at spørge ham om lov. Åh, det var så forfærdeligt.

Trolden var umådelig nærig med sine penge og sin tid, men brugte gerne løs af andres. Hver søndag sad trolden alene nede i kælderen og gloede på alle husets ure, så ingen skulle tage hans tid. Samtidig holdt han øje med fyret, så moderen ikke kunne listre ned i kælderen og skrue op for varmen, for trolden var alt for gerrig til at ville varme huset op, undtagen når der var gæster til ham selv. Moderne og børnene kunne bare gå med skitøj, vanter og hue på indendørs, og ungerne tage bad på skolen. Trolden i menneskeham frøs aldrig selv, for troldes blod er koldt.

Og det var det familieliv.