Andet bind af folkets danmarshistorie.

Udgivet år: 1995, Forlag: Gyldendal
ISBN:87-00-23736-1
“Om onsdagen var det far og mig, som slagtede hele dagen og ordnede sådan en ko og et par grise, somme tider havde vi også en kalv at skulle slagte, jo, der var nok at lave. Jeg var slagtersvend, fra jeg var en 11 år gammel pige. Ellers var der rengøring i huset, vi vaskede gerne om mandagen på vaskebræt.

Udenfor var en åben brønd, vi trak vand op med en spand, for der var ingen pumpe i Egtvedshuset. Så alt det vand, vi skulle bruge til slagtningen og til at skolde grise med skulle trækkes op af brønden. Bedstemors stue var der køkken til med en åben skorsten og en gruekedel, så der kogte vi vand. Fra bedstemors dør var der ikke så langt om til slagtehuset, så det gik hurtigere, når vi skulle skolde tre, fire grise. Far og mig bar det kogende vand i en træbalje, skoldede grise og skrabede grise. Vi brugte staldlygten om vinteren. Far kunne ikke klare sit erhverv alene, han kunne ikke gøre alt det arbejde, hvis han ikke havde haft hjælp i konen og børnene. Jeg måtte også trække køerne om til slagtehuset, der stod en stolpe med en krog i. Så satte jeg rebet derop og skulle holde koen. Far skød koen med en håndpistol eller slog koen i panden med en hammer. Jeg skulle slippe koen, så den faldt om på den ene side. Far var stærk, meget stærk. Så tog far og vred halsen om på koen, så den kom til at ligge med blottet strube, så han kunne skære den fra øre til øre, han skar det helt over. Bagefter lå køerne og sprællede lidt, nerverne var stadig i gang. Når blodet var løbet af, begyndte vi at trække huden af koen.”