CV

 

Ulla Dahlerup, f. 1942, journalist, foredragsholder og forfatter.

Livssyn:  Jeg er stadig en gryde i kog, uforbederlig optimist og glad for at have fået lov til at leve i 75 år uden at være blevet gag i låget.

Arbejde: Som journalist har jeg arbejdet for de fleste bladhuse i København, Jyllands-Posten i Århus samt som kulturmedarbejder i DR- TV og på TV2, men altid som fast freelancer, da jeg selv ville bestemme, hvad jeg skulle arbejde med /  skrive om. Reportagen var favoritten. Startede på DR-TV, dengang det var landets eneste kanal og kun sendte i sort/hvidt.

Har i 50 år rejst landet rundt som foredragsholder via Arte , jeg elsker danskerne og mit fædreland. Foredragene ophørte jeg med, da jeg blev 70, men jeg tager tit IC3 toget fra Hovedbanegården, kører ud i landet, står af her og der for at se, hvordan Danmark har det.

Oprør: Startede pessar-debatten i 1960 om prævention til piger under 18 år, det var før P-pillen og den fri abort. Den sidste danske sædelighedsfejde.

Medstifter af Rødstrømpebevægelsen i 1970.

Medstifter af Landbrugets Græsrødder i 1990 sammen med gårdejer Anders Stenild, Nørresundby. (Landbrugets unge var i min barndom højskolen førstefødte, højskoler ligger på landet, det var landmændenes børn vi legede med, landmændene som sad i bestyrelsen og kom til foredragsaftener på højskolen.)

Har siddet i TV2´s bestyrelse  fra 2003-09 for Dansk Folkeparti. Redaktør af netavisen Lænkehunden fra 2014-15.

Største journalistiske inspiration:   Jeg blev i 1990 ringet op af en afghanske  tolk Djabar Abdullah Salani, der sagde:” Ved du, hvad der foregår i Sandholmlejren?” Andet vigtigt venskab er den fransk/ algierske jødiske tolken  Josi Boukris. Jeg tog derefter den flygtninge- og indvandrekriminalitet som stofområde. Stor ballade, tabu-sirener hylede, jeg blev lagt for had  hos de politisk korrekte og venstrefløjen, men fik varm støttet af befolkningen, som hjalp mig med finde etniske asylsvindlere og socialbedragere i deres kvarterer, hos bedragerne ringede jeg så uanmeldt på døren. Sandheden om masseindvandringens uløselige problemer kan muligvis være ubehagelige for systemet, men sandheden kan aldrig være racistisk. Folk skal vide, hvad der foregår, så de kan orientere sig i deres eget land.

Bedste chefredaktør: Sven Ove Gade på E.B.

Bedste forlægger: Mogens Knudsen på Gyldendal.

Værdier: Jeg er kristen, født på Testrup Højskole ved Århus, hvor min far har været forstander. Den grundtvigske højskoles værdier er derfra, hvor min verden går.

Bedste bøger: Trebindsværket om Folkets danmarkshistorie, fortalt af folket selv. Titler:  ”Smedens søn og andre historier”,

”Dengang familien var alt”, ”Det var jo en anden tid,” – 4. bind ”Et vågent øje” er under udarbejdelse.

”Den lille satan og hans søn”, (børnebog 1990)  en allegori, skrevet sammen med min daværende 10 årige datter Sigrid.

Har været gift 2 gange, og 2 papirløse forhold. ”Det var ikke sådan, det skulle være, men det var sådan, det blev.”

Har 2 børn og 4 børnebørn.

Nuværende samlever, men vi lever i hver sin bolig: ingeniør Ulrik Thomsen.

Foto til fri afbenyttelse, er taget af min søn Jonas Schoustrup-Thomsen. Motiv: Gåtur med hunden( en Islands fårehund) i Charlottenlund Skov. Har altid haft hunde.