Fjerde bind med titlen “Et vågent øje” er under udarbejdelse.

Et vågens øje sad i gamle dage på politiets emblemer.

Bogens ideindhold: Hvordan styredes samfundet i første halvdel af 1900-tallet.

Voksne ”børn” i 80-90 års alderen fortæller om faderens arbejdsliv indenfor det offentlige, fra dommeren i København til grænsegendarmen i Sønderjylland, samt fortæller om barndoms svundne verden i det gamle samfund. Alderdommens dør i den periode er sagte ved at lukke i for altid, historiens øjenvidner til første halvdel af 1900- tallet bliver færre og færre. Det er langt ud på aftenen, men der er stadig lys i husene, og vinden suser derude i de gamle æbletræer.

Læs det forbudte Churchill-citat her

 

 

Winston S. Churchill: “Hvor skrækkelige er ikke de forbandelser, som Muhammedanismen lægger over sine dyrkere! Foruden det fanatiske vanvid, der er lige så farligt i en mand som galskab i en hund, er der den bange, fatalistiske apati.

Virkningerne er åbenlyse i mange lande. Sorgløse vaner, sjuskede landbrugsformer, træge handelstraditioner og usikkerhed om ejendomsret optræder, hvor Profetens følgere regerer eller lever. En tilbagestående sensualitet berøver dette liv dets ynde og raffinement; dets næste, dets værdighed og hellighed.

Den kendsgerning, at enhver kvinde under muhammedansk lov tilhører en eller anden mand, som hans absolutte ejendom enten som barn, kone eller konkubine, vil nødvendigvis udsætte den endelige afskaffelse af slaveri til det tidspunkt, hvor Islam er ophørt med at være en større magt blandt mennesker…

I 2015 måtte vi nedlægge netavisen Lænkehunden p.g.a.manglende økonomi.

 

“Det var jo en anden tid.”

Tredje bind i serien om folkets danmarkshistorie.

12 personer fra den gamle danske overklasse og det bedre borgerskab fortæller gribende og medrivende om barndoms svundne verden. Vi er i 1900-tallets første halvdel.

Som direktørens datter fra Annelise Møller Brede Klædefabrik siger: ”Hver dag blev vi klædt om til middagen, som var præcis kl. seks. Min far kom hjem fra kontoret fem minutter i seks, og i det øjeblik klokken slog seks på bornholmeren, kom 1. stuepigen ind iført sort kjole, hvidt forklæde og med hvid kappe på. Hun nejede pænt og sagde, at middagen var serveret. Læs resten